Byens supermarked
Spar er Karrebæksmindes lokale supermarked. I byen med en af Danmarks bedste badestrande, et hyggeligt fiskermiljø og en lokalbefolkning, der interesserer sig for hinanden, er der selvfølgelig også en Spar. Vi har ligget her i mange år, og siden begyndelsen har det været vores fornemmeste opgave at tilbyde byens kunder friske og gode dagligvarer.
Vores lokale Spar er medlem af Sparkæden, der har over 120 butikker fordelt over hele landet. Hos Spar har vi samlet alt det, du skal bruge i løbet af ugen – stærke tilbud, et stort udvalg af dagligvarer og discount.
Vi værner om vores kunder
Hos Spar lægger vi stor vægt på nærhed. Vi værner om vores by og vores kunder og interesserer os for lokalsamfundet. Flere af vores ansatte har været i butikken i mange år, og vi kender derfor mange af de daglige kunder og turister, der vender tilbage til vores dejlige by år efter år. Der skal være plads til en lille snak mellem de daglige indkøb og gøremål, så vi bevarer den personlige kontakt, der er så vigtig for både os og vores kunder.
Vi gør meget for lokalsamfundet
Som byens ældste supermarked, er det vigtigt for os at være forankret i lokalsamfundet og gøre, hvad vi kan for at bidrage til byens liv. Vi deltager i Karrebæksminde årlige begivenheder og sponsorerer en række aktiviteter i lokalområdet, blandt andet bankospil, Karrebæksminde Havefestival, Fiskernes Kapsejlads, idrætsforeningen og også Kræftens Bekæmpelse.